Experience Management Community

Smutvej til succes med kundeoplevelsen. Konkrete metoder. Nyeste viden. Læs mere nedenfor👇🏼

Der er læring, sparring og specifik hjælp til udfordringer. I lommen. Året rundt. Det er bedre end en konference og mere end et kursus. Det er det mest værdifulde fagfællesskab jeg nogensinde har været del af.

Britt Kastbjerg Jensen, Vice President Customer Experience, TDC Erhverv
Experience Management Community er stedet hvor Customer Experience eksperter, praktikere og upcoming CX'ere mødes og sætter turbo på arbejdet med kundeoplevelsen.

Vi er 50+ medlemmer. Nogle er garvede "CX'ere", der har været i gang i flere år, som generøst deler deres viden og søger sparring og metoder til at komme videre.  

Andre er ved at starte arbejdet med kundeoplevelsen op og søger inspiration til de første skridt. Fælles for os alle er:

  • Vi er ansvarlige for at drive arbejdet med den leverede oplevelse, fra indersiden af en virksomhed
  • Vi ønsker at lære, dele viden og gennem gode relationer styrke eget og fagets faglige niveau i erhvervslivet

Faglige online events, konkrete cases og sparring

Vi mødes mindst to gange om måneden til faglige online events spækket med læring og inspiration du kan kopiere, tweake og bruge i egen virksomhed. 

De faglige online events følger måneden tema, der skifter måned for måned.

Vi hører konkrete cases fra forskellige virksomheder hvor både fejl og sejre er i fokus. Vi mødes på tværs af brancher, virksomheder og offentlig / privat sektor.

På væggen deler du udfordringer og får sparring på det, der blokerer fremdriften hos dig. Du kan også kontakte et andet medlem direkte gennem medlemsbasen, hvis der er en du ved kan sparre specifikt om bestemte problemstillinger.

Premium medlemmer inviteres desuden til fysiske netværks events med skarpt fagligt indhold ligesom medlemskabet giver adgang til event biblioteket hvor alle online events er optaget og kan genses "on-demand". 

En skattekiste af viden med mere end 35 timers webinarer og foredrag du streamer PRÆCIS når det passer dig.

Det siger medlemmerne

Katja Lohmann, Customer Experience Manager, Tivoli:

At få sparring og kunne bruge eksempler fra andre virksomheder, har ikke bare givet mig mere inspiration til mit arbejde. Det har også givet mig bedre gennemslagskraft i organisationen fordi jeg kommer med konkrete eksempler fra hvordan andre virksomheder gør og har gjort". 

Frederik Hviid, Director of Customer Experience, Telia fortæller:

Experience Management Community sætter udfordringer i perspektiv, og giver masser af inspiration, som man kan kopiere helt eller delvist.

Thomas Stack, Customer Experience Manager, Albatros Travel siger:

Jeg har lært en masse dygtige og skønne mennesker at kende, og jeg har fået udvidet mit faglige fundament. Jeg oplever, at noget af den bedste læring for mig er at se, høre og tale om konkrete eksempler og cases - og det får jeg rig mulighed for via community.

Stine Hjelme, Customer Experience Manager, Alka Forsikring:

Jeg får i højere grad ny inspiration. Det er letfordøjeligt og let tilgængeligt at hoppe med på et event.

Ann Sophie Hansen, CRM Manager, Trendsales

Fantastisk opløftende og udviklende at høre om kollegaers arbejde i andre virksomheder, typen af forskellige opgaver, udfordringer og løsninger.

Lene Ovesen, Director, Head of Passenger Solutions, Københavns Lufthavn A/S

Løbende inspiration, fedt netværk - jeg behøver ikke vente på en relevant konference eller webinar.

Vær opdateret med ny viden, bliv mere effektiv

Vi er en faglig og relationsskabende ‘evighedskonference’. Et konstant netværksarrangement for dig, der vil dygtiggøre dig og drive arbejdet med den oplevelse, I leverer, mere effektivt.

Uanset hvor vi er på vores rejse mod at levere bedre oplevelser, er vi her alle for at lære og bygge fag-relevante relationer med andre, der kan sparre, byde ind, dele erfaringer og hjælpe.

Din smutvej til højere fagligt niveau og bedre gennemslagskraft i implementeringen

På tværs af virksomheder og brancher, offentlig og privat sektor mødes vi i de forskellige online events med et fælles formål:

  • At højne vores faglige niveau
  • At blive mere effektive i at drive arbejdet med experience management, uanset om oplevelsen, der skal leveres er en bruger-, patient-, borger-, medlems-, medarbejder- eller kundeoplevelse (b2b eller b2c).
  • At få relationer til andre vi kan sparre og vende udfordringer med

Få adgang til dem, der har knækket koden og undgå omveje

Du behøver ikke at gætte dig til, hvordan du bedst griber opgaven med at skabe kundeoplevelser med bedre bundlinje an. I Experience Management Community taler vi om det. Om det der virker - og om det, der er udfordrende. Vi inspirerer hinanden, sparrer og hjælper.

Du får adgang til dem, der har knækket koden - og de deler gavmildt ud af deres erfaringer. 

Vi skaber sammen et læringsrum: Du giver inspiration, der hvor du er bedst - og du får sparring der, hvor du oplever udfordringer.

Du har et helt hold i ryggen, vi ligger i din lomme, hver eneste dag.

Månedens tema

Hver måned har et tema som de faglige online events retter sig mod at belyse. Her er et udsnit af de forskellige temaer, du kan forvente:

  • Forandringsledelse – få topledelsen med
  • Journey mapping og design
  • Fra data til forandring
  • Adfærdsdesign som redskab
  • Net Promoter Score
  • Forandringsledelse – få organisationen med
  • De første skridt mod bedre kundeoplevelser
  • Service Design

Event formater:

  • “Glossy Webinar” er undervisning i webinar-format
  • “Zoom-møde i kantinen”, vi mødes over en frokost. På kun 20 minutter får du et fagligt oplæg fra et medlem efterfulgt af spørgsmål og (som regel ivrig) dialog omkring frokostbordet. Nogen gange er der slides. Andre gange ingen. Det er en afslappet event form, der indbyder til dialog.
  • X og Monopolet: Et medlem præsenterer en udfordring og eventdeltagerne byder ind med med ideer til løsninger, så godt de kan.
  • Bogormene + wannabees, 2 – 3 medlemmer læser en fagbog og tager en dialog i en live event om bogens væsentligste pointer. På den måde får dem, der ikke når at få læst også en faglig saltvandsindsprøjtning

Efagfællesskab - skabt af bund solid praktisk og strategisk erfaring

Bag Experience Management Community står Stine Ringvig Marsal allerforrest - og hun ved, hvad det handler om. Hun har over 15 års erfaring med Experience Management i nogle af Danmarks største brands indenfor oplevelsesindustrien: København Zoo, Tivoli og Københavns Lufthavn.

Stine har solide strategiske kompetencer og massiv implementeringskraft med sig - og så har hun en enorm passion for at lære fra sig - og at hæve niveauet for Experience Management som fag.

Sammen med Stine står Søren Bechmann, Service Design Institute, Wilke A/S i form af Morten Schrøder og Henrik Andersen samt Mogens Bjerre, Lektor ved CBS.

I samarbejde med Søren, Henrik, Morten og Mogens, og naturligvis medlemmerne i Experience Management Community, udvikler Stine retningen og community nyhederne, så de hele tiden matcher medlemmernes ønsker, den seneste forskning og trends indenfor CX faget lokalt og internationalt.

Premium- & basismedlemskabet

Premium kombinerer online og live møder. Basis er et online medlemskab.

Det, der adskiller de to medlemskabstyper er fysiske events hvor vi mødes og udveksler erfaringer, hører særlige oplægsholdere eller hjælper en medlemsvirksomhed med sparring på en udfordring med kundeoplevelsen.

En helt ny type netværksevent for Premium

Konceptet varierer fra event til event, men virksomheden præsenterer deres arbejde med kundeoplevelsen til inspiration for deltagerne. Vi hører både om metoder, udfordringer og alt det, der er lykkedes.

Der er mulighed for at lære de øvrige deltagere at kende og vi vil derefter ofte køre en workshop med forskellige service design metoder, der både lærer deltagerne nye metoder de selv kan anvende "hjemme" og samtidig giver værtsvirksomheden et muligt roadmap mod løsninger til en udfordring der relaterer sig til kundeoplevelsen.

Reserver din plads nu

Vil du være med, så klik på ”request to join” i toppen. Udfyld de spørgsmål, der kommer. Kort efter får du besked om din profil og ønsker matcher til medlemskabet.

Hvis vi er et match, modtager du en invitation til et uforpligtende møde med Stine Ringvig Marsal. Stine giver dig indblik i hvordan platformen ser ud og fungerer samt tager dig igennem de ting du kan forvente som medlem. 

Samtidig får Stine indblik i hvilke interesser og emner du gerne ser som del af de faglige indslag i fremtiden. Mødet handler om at sikre at du får hvad du forventer og ved præcis hvad du betaler for.

Vil du være med? 

Klik på"REQUEST TO JOIN" i toppen.

Vil du vide mere?

Følg Experience Management Community og Stine Ringvig Marsal på Linkedin.